sommerhus
   
 

Velkommen til vores skønne Sommerhus på Bornholm

Hvis du drømmer om en ferie på Bornholm er vores sommerhus måske noget for dig? Sommerhuset udlejes året rundt, og her på siden kan du læse mere om huset og dets omgivelser.


Tæt på Gudhjem finder man et stort, gammelt helårshus/sommehus, der er delvist renoveret i 2009 og 2011. Sommerhuset ligger ca. 4,5 km fra Gudhjem med en enestående udsigt over marker og hav. En lille grusvej fører mellem marker ind til huset.

Huset, der er fra år 1900, har en helt særlig atmosfære, og her kan man ikke undgå at stresse ned. Sammen med den store, unikke have emmer stedet af fred og ro.

Indendørs er der næsten 300 m2 at boltre sig på, og hvis ferien foregår med børn, er sommerhuset helt ideelt, da den store have er skøn at lege i. Der er et lille legehus i indkørslen, og indendørs er der mange spil m.v.

Klik ind på menuen øverst og læs mere om sommerhuset, se bliieder, priser og hvornår det er ledigt. Du kan også læse om Bornholm og få idéer til jeres ferie, så den bliver en af de ferier, I aldrig glemmer. Under kontakt kan I finde vores kontaktoplysninger, hvis I ønsker yderligere information eller vil reservere.

Rigtig god fornøjelse!