sommerhus
   
 

Om Bornholm

Bornholm er uden at overdrive et af de smukkeste steder i Danmark. Øen er usædvanlig da der på et forholdsvis lille areal er en utrolig varieret natur, lige fra store skovområder, dybe sprækkedale og høje klippevægge. Bornholm er det eneste sted i Danmark med klipper, men på Bornholm finder man også Danmarks største vandfald.

Strande på Bornholm
Strandene på Bornholm er noget helt for sig. Her er det muligt at finde strande med det blødeste, fineste, hvide sand eller strande omgivet af de smukkeste klipper. Flere af strandene er kåret som Danmarks bedste. De mest børnevenlige strande findes på den sydlige del af øen nær Due Odde.

Attraktioner
På Bornholm er der et hav af muligheder for oplevelser. Der er mange gode museer, bl.a. Bornholms Kunstmuseum, der ligger smukt ud til vandet, eller Erichsens Gård, der fungerer som både bymuseum og havemuseum.

På Bornholms Middelaldercenter kan man opleve middelalderen på tæt hold med borgfæstning, landbobebyggelse og mange åbne værksteder, og om sommeren er der dagligt middelaldermarked. På NaturBornholm føres man 1,7 milliarder år tilbage i den Bornholmske geologiske historie, hvor man præsenteres for plante- og dyrelivets udvikling. NaturBornholm er et spændende oplevelsescenter for børn og voksne.

Og så er der naturligvis de store natur attraktioner som Hammershus, der er en enestående gammel borgruin med masser af historie og med den smukkeste beliggenhed. Medbring en picnickurv og tilbring mange skønne timer ved Hammershus og omgivelser. Eller besøg Almindinen, som er det store skovområde midt på øen. Her finder man bl.a. Ekkodalen og Rytterknægten.

Og så er der naturligvis Joboland, også kaldet Brændegårdshaven, som er et stort vandland/legeland/zoo. Joboland er et kæmpe hit for børnene, og her kan man sagtens bruge en hel dag. Specielt i godt vejr er vandlandet skønt for både store og små.

Solskinsøen
Bornholm er kendt for det gode vejr, og ikke helt uden grund kaldes Bornholm også for solskinsøen. Bornholm er nemlig den del i Danmark med flest solskinstimer i løbet af et år.

På eXploreBornholm kan du læse meget mere om din ferie på Bornholm